I sektionerne herunder finder du oplysninger om:
Vi glæder os til at mødes i hallen.
- En gennemgang af, hvad vi ønsker for de enkelte hold:
På U11 skal læringen være i højsædet og legen bliver nu blot et værktøj, På U11 går man
fra legehåndbold, til håndbold dvs. at man kommer til træning for at lære håndbold, ikke for
at lege. Når det er sagt, kan legen stadigvæk bruges til læring. Men øvelserne skal
begynde at kunne relateres direkte over i håndboldspillet og spillerne skal nu lære at spille
håndbold.
Teknisk træning
- Gribe bolden korrekt og i fart
- Holde rigtigt på bolden (klemme på bolden med alle fingre)
- Alm. Kast med begge hænder (vigtigt med høj armføring)
- Afleveringer over kort afstand
- Retvendte afleveringer
- Afleveringer over 5 meter (både i fart og stillestående)
- Sjove afleveringer (f.eks. Bagom ryggen)
Målmand
- Alle Mand på mål (alle skal stifte bekendtskab med målet)
- Standardskud lige på og oppe
- Alle skal stå til træning og kamp
- Placering
- Bevægelse
Angrebsspil
- Fodfinter (f.eks. tre-fods og to-fods finter)
- Skud (Stående, Løbe og Hopskud)
- Afslutning fra alle positioner
- Afsæt på begge ben ved afslutning
- Driblinger
- Underhåndskast og andre sjove skudfærdigheder
Forsvarsspil
- Fysiske lege, og lære kontakt
- Lære at bolderobre (løb mellem afleveringer, afdriblinger osv.)
- Afvise en spiller 1v1 på områder, teknik mindre vigtigt
- Simpel tackleteknik (massere af kropskontakt, hellere for vildt)
- Opbakninger
- Bevægelse i forsvaret/dække op på store områder
- Ramme angrebsspilleren før de er i fart
- Skråstilling
Socialt
- Opfordre til at alle skal gå i bad efter kamp og træning
- Deltagelse i stævner
- Alle skal have spilletid i kampene
- Inddrage forældrene i holdets og klubbens arbejdsopgaver
- Lave sociale arrangementer uden for håndboldbanen (kan være en forældreopgave)
- Fælles afslutning for hele klubben
Fysisk træning
- Boldøvelser med høj intensitet
- Smidighed
- Balance
- Grundkondition ved styrke af leg
- Avanceret motorik (eks. Sammensætning af bevægelser, forskelligt med arme og
ben)
Denne sektion handler om den gode forælder og tager udgangspunkt i Dansk Håndbolds 10 forældreråd,
hvilket vi selvfølgelig bakker op om i Holbæk Håndboldklub:
1. Håndbold skal være sjovt for alle – både på og uden for banen.
2. Mød gerne op til træning og kamp – hvis dit barn ønsker det.
3. Giv opmuntringer til ALLE børn under kampen – ikke kun DIT eget.
4. Bak op om arbejdet i foreningen – det bliver værdsat, også af dit barn
5. Dommeren er en vejleder, der skal hjælpe børnene – kritisér ikke hendes/hans afgørelser
6. Håndbold er en holdsport – holdkammeraterne er ikke ligeglade om dit barn kommer eller bliver væk
7. Respektér trænerens beslutninger – vær positiv og støttende
8. Giv opmuntringer i medgang og modgang – giv ikke kritik
9. Spørg om kampen var god og sjov – ikke kun om resultatet og antallet af scoringer
10. Det er dit barn, der spiller håndbold – IKKE dig